Socialministre i Qaasuitsoq

socialministre

Naalakkersuisoq for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender Martha Lund Olsen har i dagene 29. marts – 1. april besøg af sin kollega fra den danske regering, Indenrigs-og Socialminister Karen Ellemann, som en udløber af det gode samarbejde mellem Socialministeriet og Departementet for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender.

Den megen omtale i pressen og det politiske fokus i Danmark har givet anledning til at placere Grønlandsbesøget i Qaasuitsup Kommunea, hvor borgmester Ole Dorph, Socialudvalgsformand medlem Bendt Kristiansen og kommunens direktion bød velkommen og præsenterede kommunen og dens indsatsområder, specielt indenfor familie, børn og unge-området.

Den danske minister Karen Ellemann var imponeret over kommunens størrelse, og kunne godt forstå de udfordringer dette giver med en lang kyststrækning, hvor der skal ydes service og udvikling i en kommune med over 30 bygder og 8 byer, der dækker et område, der er større end Frankrig.

På anden dagen besøgte de 2 ministre Selvstyrets døgninstitutioner og kommunens Familiecenter, hvor de med egne øjne kunne se de forskellige faciliteter og høre om de sociale tiltag og indsatsområder for de godt 17.000 borgere i Qaasuitsup kommunea.

Naalakkersuisoq for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender Martha Lund Olsen er glad for sin danske kollegas store interesse for de grønlandske forhold, og præsentere Naalakkersuisuts generelle arbejde med forskellige målrettede indsats, der laves for at løfte forholdene for børn og unge i et tæt samarbejde mellem kommune og selvstyret.

Martha Lund Olsen udtrykker stor glæde for den anerkendelse hun allerede har mødt fra sin kollega, og glæder sig til at vise mere af de aktiviteter, der er igangsat i Qeqertarsuaq.

Share on Facebook0Tweet about this on TwitterShare on Google+0Share on LinkedIn0Email this to someone