Økonomirådgivning i Paamiut

paamiutoekonomiraadgivning2

Et fælles samarbejde mellem Kommuneqarfik Sermersooq og GrønlandsBANKEN hjælper borgere på overførelsesindkomst. Senest på et kursus i Paamiut.

Kurserne henvender sig til den gruppe af borgere på overførelsesindkomst, som oplever at miste overblikket over privatøkonomien. Det har Kommuneqarfik Sermersooq og GrønlandsBANKEN tidligere fortalt om i en fælles pressemeddelelse.

I Paamiut var omkring 35 borgere mødt op for at få gode råd til, hvordan man sparer op til uforudsete udgifter og har penge også sidst på måneden. GrønlandsBANKEN berettede om forskellige typer af bankkonti, budgetkonto, NemID og opsparing.

”Ydelseskontoret i Paamiut forklarede, hvordan man søger offentlig hjælp, arbejdsmarkedsydelse og sygedagpenge, og hvad man skal huske, når man er ledig. Det var et rigtigt vellykket arrangement, hvor de mange fremmødte udtrykte tilfredshed over at have fået overblik over de rigtigt mange ting, som kan være svære i mødet med det offentlige og i det daglige overblik over privatøkonomien,” siger Kristian Dahl, ledende fagkonsulent fra afdelingen for Velfærd, arbejdsmarked og erhverv.

Share on Facebook0Tweet about this on TwitterShare on Google+0Share on LinkedIn0Email this to someone