CULTURE CARRIER – tre udstillinger i én

culturecarrier

Nuuk Kunstmuseum og AWG sættes fokus på det som bærer vores kultur med tre store udstillinger – en ældre del repræsenteret ved illustrationerne fra bogen Figurer i Grønlands Mytologi af Gitz-Johansen, en yngre del med den grønlandske kunstner Ivínguak` Stork Høegh og en del med tilrejsende genstande under overskriften Culture Carrier fra alle deltagerlandende ved AWG.

Figurer i Grønlandsk Mytologi af Gitz-Johansen(1897-1977)

Både hjælpeånder og forfædre vækkes til live, med Qalipaasorsuaq – Gitz-Johansens illustrationer til bogen “Figurer I Grønlands Mytologi”. Illustrationerne blev først udgivet i 1949, og genudgivet i 2000, og udgør 13 mytiske grønlandske væsner, primært fra Østgrønland. De er udført i en både legende og grafisk streg. På udstilling vises blandt andet hjælpeånden Tôrnârssuk “Han vandrer igennem fjældene, som om de var luft; for ham findes ingen hindring”. Denne kraft er kommet til Nuuk fra Upernavik Museum for at støtte atleterne ved de arktiske vinterlege.

culturecarrier2

Mit hjem – Mit samfund af Ivínguak` Stork Høegh(1982)

Den unge grønlandske kunstner viser, i sine digitale fotocollager, mangfoldigheden i den grønlandske kultur med både trommedans og popmusik. Værkerne er opbygget på computer. I kunstneren arbejder i sine værker med samspillet imellem den traditionelle Inuit Kultur og påvirkningerne fra den vestlige verden. Collagerne indeholder ofte politiske undertoner, og har i sit rå udtryk en reference til street kulturen i Grønland. I udstillingen reflekterer kunstneren over mit hjem – mit samfund.

Culture Carrier

Culture Carrier er en den officielle udstilling for AWG2016 og præsenterer et bidrag fra de deltagende kontingenter, som repræsenterer genstande, som bærer og repræsenterer deres egen kultur. I udstillingen indgår blandt meget andet en amauti fra Nunavik, birkebark fra Yamal, en barselsdukke fra Yukon. Genstande som er mere end bare ting, men viser noget om de mangfoldige kulturer i de nordlige regioner.

Udstillingen åbner den 5. marts kl. 20:00 på Nuuk Kunstmuseum og er åben alle dage under AWG fra 13-17. Efter AWG kan Ivínguak` Stork Høeghs bidrag og illustrationerne til Figurer i Grønlands Mytologi forsat ses, mens genstandende fra de deltagende kontingenter rejser hjem sammen med atleterne.

Share on Facebook0Tweet about this on TwitterShare on Google+0Share on LinkedIn0Email this to someone