Billedkunstneren Maria Panínguak’ Kjærulff udstiller i GrønlandsBANKEN

mariapkjaerulff1

Fredag den 4. marts slår GrønlandsBANKEN dørene op for en ny udstilling med malerier af billedkunstneren Maria Panínguak’ Kjærulff. Det sker med en fernisering kl. 16.00 på Imaneq 33 i Nuuk, hvor banken byder på en let anretning. Ferniseringen er åben for alle, og du får lejlighed til at hilse på Maria, der selv kommer og præsenterer sine værker.

På udstillingen finder du en samling af akrylmalerier med kraftige penselstrøg og lige præcis den ekspressive og abstrakte stil, der er karakteristisk for Marias kunstneriske arbejde.

mariapk2

– Jeg holder utroligt meget af hvert eneste værk på denne udstilling. De er hver især et minde fra den tid, hvor jeg skabte dem, men nu skal de ud af arkiverne og hjem og sprede farve hos kunstinteresserede nuummiutter, fortæller Maria forventningsfuldt.

Udstillingen løber fra den 4. marts til og med midten af maj måned.

Share on Facebook0Tweet about this on TwitterShare on Google+0Share on LinkedIn0Email this to someone