Arctic Sounds 2016 starter i dag

as16

Selvom der nu er en uge til startskuddet går på Arctic Sounds 2016, ankommer de første kunstnere allerede i dag til Sisimiut.

Forud for musikfestivalen venter nemlig en uge med talentudvikling, sangskrivning og workshops for kunstnere fra hele norden.

Under workshoppen og festivaldagene, vil det være muligt for interesseret presse at få adgang til en fotodatabase, der dagligt vil blive opdateret.

I år afholdes festivalen for tredje gang, og den er allerede vokset markant. Da festivalen blev afholdt for første gang i 2013, deltog omkring 40 kunstnere. I år er tallet nærmere 75.

Til dette års Arctic Sounds kommer kunstnere fra Sverige, Norge, Færøerne, Tyskland, Danmark, Nunavut, Polen, Letland og selvfølgelig Grønland for at deltage.

Hovednavnene fra Grønland er i år Nanook, Inuit Feet og Nina Kreutzmann-Jørgensen.

Arctic Sounds ville ikke kunne eksistere uden de mange sponsorer. Det er dem, der gør mødet mellem nordiske kunstnere muligt.

Følg også med på Facebook, Instagram (ArcticSoundsFestival) og Snapchat (ArcticSounds16) for nu-og-her-opdateringer.

Share on Facebook0Tweet about this on TwitterShare on Google+0Share on LinkedIn0Email this to someone